zzxx

Hvis du gerne vil i bedre form, men ikke ønsker at svede i fitnesscenteret ved siden af alle andre med samme mål, kan du designe dit eget home-gym. Lyder det dyrt? Det kan det være – men det behøver det slet ikke.

Herunder kan du læse mere om, hvordan du kan lave et mini home-gym med blot tre redskaber. Når du har disse, kan du lave hundredvis af øvelser og træne hele kroppen på en effektiv måde, uanset om du ønsker vægttab eller øget styrke.

En god træningsmåtte

Lad os starte fra bunden. Du bør bruge en smule penge på en god træningsmåtte, som er komfortabel at ligge på. Din ryg og dine knæ vil takke dig for, at du har valgt gulvet fra for at købe en træningsmåtte.
 Herudover dæmper det støjen, der ellers kan genere andre i husstanden – eller underboerne.

Et sæt med håndvægte

Med et par gode håndvægte kan du lave en lang række øvelser i hjemmet. Du kan prioritere at vælge et sæt, hvor du selv kan justere vægten ved at sætte flere skiver på. Med et par simple håndvægte, kan du træne hele kroppen, og faktisk behøver du ikke meget andet udstyr.

Justerbare træningselastikker

Hvis du vil have et alternativ eller et supplement til et par håndvægte, kan du vælge en justerbar træningselastik. Du kan cirka det samme med en træningselastik, men det giver alligevel lidt ekstra muligheder. Du kan eksempelvil sætte elastikken fast i en dør, hvilket giver dig mulighed for at lave lidt ekstra træk- eller skubøvelser.

Alt efter hvor højt du prioriteter kvalitet, kan du få disse tre træningsredskaber til hjemmet til under 1.000 kroner. Hvis du starter med dette mini home-gym, kan du altid opgradere udstyret senere. Hvem ved, måske har du skabt dit helt eget træningscenter om et par år, når du har samlet udstyr sammen i en længere periode.