zzxx

Du vil gerne blive gravid, eller også er du det allerede. Tillykke! Dit liv vil ændre sig en masse, og du vil få mange nye, gode oplevelser. Dog skal du stadig leve dit hverdagsliv, og du skal stadig passe på din krop, hvis ikke endnu mere end førhen. 

Motion er vigtigt, også for den gravide kvinde. Der er adskillige gode grunde til at fortsætte eller starte med træningen.

Gravid kvinde der træner

Fordele for dig

Der er mange fordele for dig, når du træner under graviditeten. Normale fordele af motion er endnu mere gavnlige nu; for eksempel vil det styrke din ryg og derfor mindske rygsmerter. Generelt vil stærkere muskler være med til at passe på din krop, når du begynder at bære på ekstra vægt. 

Det vil også hjælpe på dit humør og nattesøvn, og det vil hjælpe dig med at få positive konnotationer til din graviditet, så risikoen for fødselsdepression er formindsket. Du vil generelt komme dig hurtigere efter graviditeten, når du har holdt dig aktiv undervejs.

Fordele for barnet

Fordele for dig er også fordele for dit barn; er du hurtig frisk igen efter fødslen, har du overskud og energi til at tilbringe mere tid med din baby. Desuden vil træningen også hjælpe under selve fødslen, fordi det vil formindske mulige komplikationer og risikoen for at føde for tidligt. 

Derudover er der mindre sandsynlighed for, at dit barn vil være overvægtigt ved fødslen. Der er stort set ingen grunde til ikke at træne.

Gravid mave

Til dig, der plejer at træne

Hvis du har en rutine, inden du bliver gravid, kan du for det meste godt fortsætte med den. Selvfølgelig er det ikke anbefalet, hvis du udfører kontaktsport eller lignende, men cykling og andre aktiviteter, som du gør alene, er ideelle. 

Du skal ikke forvente, at du kommer til at forbedre din fysiske form under graviditeten; du skal stadig passe på dig selv og ikke overdrive. Ikke mere motion end en halv time om dagen. Din krop vil ikke kunne gøre det samme i slutningen af graviditeten, som da du startede med at vise symptomer på graviditet.

Til dig, der ikke plejer at træne

Plejer du ikke at træne, vil det ikke skade noget at begynde nu. Der er så mange fordele ved det, og du vil komme til at lære din krop meget bedre at kende. Du skal ikke træne mere end en halv time om dagen, så det er ikke så tidskrævende, som man kunne frygte. Selvfølgelig skal du ikke gøre det, hvis det gør dig stresset, men på den anden side kan det måske hjælpe dig, hvis du føler dig stresset. 

Gravide kvinder der træner

For din og barnets skyld

Det er en oplagt mulighed for at gøre din graviditet til en endnu bedre oplevelse, og for at gøre dig og dit barn en tjeneste. Hvis du er i tvivl, skal du snakke med lægen om, hvad der er bedst for dig. Der er endnu flere fordele, end hvad du har læst i denne artikel, så du kan roligt hoppe i træningstøjet og gå en rask gåtur, svømme eller cykle. Graviditet og motion går hånd i hånd.